SE Terapi
 

Velkommen

SE-Metoden

Terapi

Supervision

Kurser

Naxoskurser

Artikler

 
   
   
 
   
 
 
  Trauma
 


 

Traumer


Somatisk Erfaringsdannelse (SE-Metoden) er en nænsom og effektiv metode til at handle traumer. Den udnytter kroppens egen evne til at helbrede chok og traumatiske oplevelser.

 

Et ubearbejdet traume kan være skyld i panikangst, depressioner, hukommelsesproblemer og umotiverede raseriudbrud. Symptomerne er et tegn på, at kroppen stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Fornuften ved godt, at faren er overstået, men kroppen reagerer, som om den stadig er i fare.

- Traumatiserede mennesker oplever, at alt er faretruende, siger psykolog og specialist i psikotraumatologi Ursula Fürstenwald.

SE-metoden behandler traumer ved at hjælpe kroppen i balance igen.

 

Verden brød sammen

Birgit oplevede for to år siden et væbnet røveri i den forretning, hvor hun arbejdede som ekspedient. Under ræveriet fik hun rettet en pistol mod hovedet og blev smidt ned på gulvet. Det blev en traumatisk oplevelse for hende. Hun måtte holde op med at arbejde kort tid efter og kunne ikke tage sig sammen til noget. Ikke en gang at gå i bad og vaske sig, eller gå uden for en dør kunne hun overkomme.

- Det eneste, jeg kunne til sidst, var at ligge derhjemme under dynen og gemme mig. Den første halvanden måned efter røveriet tvang jeg mig selv til at gå på arbejde, men det gik kun ned ad bakke. Hver gang der kom kunder ind ad døren og vare så lidt mistænkelige ud, løb jeg ud bagved. Jeg kunne simpelthen ikke holde til det. Til sidst var jeg så plaget af angst, at jeg var nødt til at sygemelde mig.

- Det var ubeskriveligt ubehageligt ikke at kunne kende mig selv igen. Jeg har altid klaret mig selv og har arbejdet, siden jeg var 17 år. Man forandrer fuldstændig personlighed, og der er mange mennesker, der ikke forstår det – også professionelle mennesker i systemet, siger Birgit

 

Mærk stolen og fødderne

Det var en psykolog fra Birgits fagforening, som gik hende i SE-traumeterapi gos Ursula Fürstenwald omkring fire måneder efter røveriet.

- Når man har det så dårligt, er det som om, man svæver et eller andet sted over gulvet og slet ikke kan styre fødderne. Man går som en tumling. I starten af terapiforløbet kunne jeg ikke mærke mine fødder.

- Ursula hjælper mig til at mærke kroppen og holde fast i mig selv ved for eksempel at sige : ”Mærk stolen – mærk dine fødder”. Det gør mig rolig at mærke kroppen på en god måde.

En anden øvelse, jeg godt kan lide at lave, er at skubbe alt det ubehagelige væk og få det på afstand, siger Birgit, mens hun strækker armene foran kroppen og ud til siderne.

 

Fantasien hjælper

Under sessionerne har Birgit og Ursula arbejdet med at finde Birgits ressourcer ved at bruge fantasien og visualisere.

- Ursula bad mig på et tidspunkt om at finde et dyr, som er stærkt, sødt, rart. Jeg ved ikke, hvor der kom fra, men mit dyr blev en gorilla. Når jeg forestiller mig gorillaen, er den i starten ked af det. Men langsomt kommer der spillopper i dens øjne. Ligesom for at sige: ”kom nu”. Det kan godt lyde tosset, men det er helt fantastisk, hvordan det virker. Når jeg føler mig utryg placerer jeg gorillaen på mit bryst eller mave og forstiller mig den – ser nøje på den. Det fylder det ubehagelige hul i kroppen op med noget godt.

- når jeg som et led i terapien skal fortælle om røveriet, bruger jeg, med hjælp fra Ursula, kroppen og øvelserne til at finde ro og tryghed. Hvis jeg kommer for tæt på selve røveriet, mister jeg kontakten med det hele og får angst, siger Birgit.

 

Traumet sidder i kroppen

Ifølge SE-metoden sidder traumet ikke i selve begivenheden, men i kroppen og nervesystemet.

- Traumet skyldes den kamp- eller flugtreaktion, som vi ikke gør færdig, når vi på lever at være udsat for fare. Ligesom i Birgits tilfælde, hvor hun ikke kunne kæmpe eller løbe væk fra faren. Hun ved godt med sin fornuft, at faren er overstået, men det er, som om kroppen ikke er klar over det. Den er fyldt med stress, som om den stadig befandt sig i den faretruende situation, siger Ursula Fürstenwald.

 

Kroppen bliver lammet

Når man føler sig truet på livet, sker der mange ting i kroppen. Det kan ske pludseligt og voldsomt eller vedvarende over en periode. Den del af hjernen (reptilhjernen), der normalt tager sig af alle de ikke viljestyrede processer i kroppen, for eksempel åndedræt og hjerterytmen, bliver kickstartet. Reptilhjernen sørger for, at kroppen bliver kalr til enten at løbe væk eller kæmpe. Det er to af de instinktive reaktioner, som vi stadig har intakte fra tidligere stadier i reagerer vi ligesom dyr.

Men hvis man ikke kan flygte fra faren eller kæmpe mod den, så træder det tredje og mest primitive forsvar i kraft – fastfrysning. Kroppen bliver ubevægelig i en dødlignende tilstand. Musens reaktion, når katten ”leger” med den, er et godt eksempel på den tilstand. De store energimængder, som blev udløst til at kæmpe eller flygte er stadig i kroppen, men kan ikke udnyttes. Situationen kan sammenlignes med, at man har den ene fod på speederen og den anden på bremsen. Det er denne fastfrosne tilstand, som, hvis den bliver kronisk, kaldes posttraumatisk stress, kendt som PTSD.

 

Fornuften og kroppen

Ude i naturen ser man nogle gange pattedyr ryste kraftigt for derefter at løbe planløst af sted eller vise vrede eller raseri, som umiddelbart virker umotiveret. Men det er deres instinktive måde at komme af med den overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion efter en faretruende situation.

- Vi mennesker husker derimod tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet med hovedet, det gør nogle gange vores bearbejdning vanskelig, fordi vi samtidigt ikke kan forstå vores instinktive reaktioner, siger Ursula Fürstenwald.

 

Positive oplevelser er ressourcer

Målet i SE-metoden er at afslutte de uforløste reaktioner. Det første skridt er, at klienten finder erindringer om positive ting og situationer, som giver tryg og rar fornemmelse i kroppen. Derefter støttes klienten i at have opmærksomheden vekslende mellem ressourcerne og traumet. På den måde er der, via kroppens egne ressourcer, muligt at nærme sig traumets kerne og opløse det uden at blive overvældet af angst og hjælpeløshed

 

Tillad kroppen af at reagere

Professionel hjælp er ikke altid nødvendig. Ofte er det muligt selv at bearbejde en traumatisk oplevelse, men der er nogle til, som man kan være opmærksom på for at lette helingen.

Efter en traumatisk oplevelse drejer der sig først og fremmest om at give tid og plads til at gøre selv enkle ting; lytte til kroppen og tillade den at reagere.

- bare at åbne hoveddøren eller gå på indkøb kan være angstprovokerende. Når angsten viser sig, handler det om at stoppe op og lade kroppen flade til ro, for derefter at gå forsigtigt videre, siger Ursula Fürstenwald.

Motion og gåture hjælper også, fordi kroppen bliver holdt i gang, og den får brugt den overskydende energi fra kamp-flugtreaktionen.

Endelig kan det hjælpe at fortælle historien til en eller flere nære personer

- Historien skal dog ikke fortælles på engang, fordi det ofte kun forstærker oplevelsen af magtesløshed og angst. Start for eksempel med slutningen og mærk hele tiden efter, hvornår det er nok. For at få fat i ressourcerne kan det være effektfulde at fortælle, hvad man ville have gjort, hvis det have kunnet lade sig gøre i situationen, fortæller Ursula Fürstenwald.

 

 


 

 

Jeg er autoriseret psykolog og godkendt specialist i psykoterapi (Dansk Psykologforening), samt specialist og supervisor i psykotraumatologi.

 

SE® terapi er den korte betegnelse for Somatic Experiencing®, en behandlings metode som forløser og helbreder traumer, udviklet af Peter Levine, Ph.D.

 

På dansk kan man kalde metoden somatisk erfaringsdannelse.

 

 

 

 


Psykolog Ursula Alice Fürstenwald